Dansk English
 

Hvad skal vikarer betale i skat?

Det danske skattesystem er meget kompliceret. I beregningen af skatten indgår forhold som afstanden mellem bopæl og arbejdssted, opholdets varighed, hvor mange besøg du har i Polen under opholdet, hvilken kommune du bor i, hvilken bruttoløn du får og meget mere. Det er derfor ikke muligt præcist at sige hvilken skat du skal betale, før de faktiske forhold er kendte for os. Den løbende skal kan i visse tilfælde variere meget, alt afhængig af, om man har fået frikort eller skattekort.

I sidste ende vil skatten dog ikke være afhængig af om man har haft frikort eller skattekort. Følgende forhold kan dog give en ide om hvilken skat du skal betale:

ATP - alle der arbejder i Danmark skal betale ATP. Beløbet udgør kr. 42,50 pr. 14 dage, som trækkes i bruttolønnen.

AM-bidrag - fratrækkes fra bruttolønnen med 8%. AM bidrag betales af alle medarbejdere.

Skat - ud over AM-bidraget skal der betales personlig skat, hvis man ikke har frikort eller dette er opbrugt. Personlig skat kan variere meget, men en indikator kan være, at man ved en løn på op til kr. 7.500 pr. 14. dag alene betaler AM-bidrag. For indkomst ud over kr. 7.500 pr. 14. dag betaler man typisk en skat på mellem 38% og 42%.

Ved opholdets start hjælper BlueCollar dig med at udfylde en "forskuds-registrering", som er en slags budget over hvad du vil tjene under dit ophold i Danmark. Denne forskudsregistrering indsendes til SKAT og efter 2-4 uger modtager du et skattekort, som fortæller hvilken skat du skal betale. Disse oplysninger anvender vi ved beregning og udbetaling af din løn.

Efter udløbet af kalenderåret skal der indsendes en "selvangivelse" til SKAT. Den vil du automatisk modtage i løbet af april/maj måned. Selvangivelsen skal udfyldes med de korrrekte informationer om løn, transport ophold m.v. og derefter indsendes til SKAT senest den 30. juni.

På baggrund af selvangivelsen vil du modtage en "årsopgørelse", som viser den korrekte skat for året før. Af den vil det fremgå, om du skal have penge tilbage eller du skal betale restskat - altså indbetale den skyldige skat.

Hvis du ikke indsender selvangivelsen, så vil du få en opkrævning fra SKAT på et meget stort skatteløbet, da de jo ikke kender alle dine personlige fradrag. Det er derfor meget vigtigt, at du inden den 30. juni indsender selvangivelsen. Du kan kontakte BlueCollar og mod betaling få hjælp til at udfylde og indsende din egen selvangivelse. Vi oplyser dig om prisen for denne service på kontoret.

Medarbejderhåndbogen

I vores medarbejderhåndbog finder du svar på en række spørgsmål vedrørende at tage arbejde i Danmark. Du er også velkommen til at kontakte os på 702 35 702 for yderligere informationer.

Boligen er et tilbud

Det står dig frit for at vælge vores tilbud af boliger. Du har ret til at ændre mening i løbet af den første uge og frasige dig boligen igen. Vi tilbyder lejligheder, sommerhuse og helårshuse.

 
 
Petersmindevej 2A
5000 Odense C

Tlf. +45 702 35 702
Fax. +45 661 25 403
Vikarbranchen