Hvis du ikke har adgang til egen bil, og derfor har behov for
transport fra din bopæl til din arbejdsplads, så vil
BlueCollar være dig behjælpelig med at løse
det.
BlueCollar har lavet en fordelagtig aftale med Avis som
gør, at vi kan formidle en lejebil på meget rimelige
betingelser.
BlueCollar har således garanteret et antal biler som kan
lejes ud til dig og dine kollegaer, hvis det ønskes. Du kan
alene eller sammen med op til 3 kollegaer i fællesskab leje
en bil, som I kan opsige igen med 14 dages varsel. Herudover
får I et kontokort til Shell, som kan anvendes til at tanke
brændstof. I indgår i så fald en separat
kollektiv kontrakt om den pågældende bil.
Bilen kan anvendes til transport mellem hjem og arbejde, ligesom
den kan anvendes til øvrige private ture under dit ophold i
Danmark. Det er ikke tilladt at bruge bilen til ture uden for
Danmark!
Prisen er regnet ud fra lejeprisen hos avis med et tillæg
på 20% til BlueCollar til dækning af garantiprovision
og administration.
Ud over billeje og brændstof hæfter I naturligvis
også for skader og rengøring af bilen, i det der er en
selvrisiko, såfremt der skulle ske skader. Størrelsen
af selvrisikoen fremgår af den lejeaftale, du indgår
med Avis/BlueCollar.
Betalingen foregår ved at du trækkes direkte i
lønnen for din andel af udgifterne.