Tlf. +45 702 35 702 info@bluecollar.dk
Vikarbureau specialiseret i at levere udenlandsk arbejdskraft

okt 29, 2018

Temaprisvinder ved Årets Ejerleder 2018 på Fyn:

”Vi lever af tillid”

Magdalena Bahrami, ejerleder i BlueCollar A/S, har netop vundet temaprisen ved Årets Ejerleder-kåring på Fyn. Ejerlederen har skabt en virksomhed med et stærkt fokus på især tillid og er således med til at gøre en forskel i branchen inden for vikarbureauer. Prisen blev overrakt ved en velbesøgt kåring på Nature Energy Park i Odense.

For tredje gang overrækkes en temapris i forbindelse med Årets Ejerleder, som i år går til den virksomhed, der har udvist et stærkt fokus på årets tema tillid. Tillid er en kerneværdi i det danske samfund, og det er tillid, som Danmark og dansk erhvervsliv i høj grad bygger sin samhandel på – såvel lokalt som globalt.

Prisen som regional temaprisvinder går til Magdalena Bahrami fra BlueCollar A/S, som er specialiseret i at tilbyde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder. Gennem rekrutteringsafdelinger i Polen og Rumænien beskæftiger virksomheden både faglærte og ufaglærte arbejdere specifikt til deres kunder i Danmark, som primært er inden for byggeri, rengøring og industri.

”Magdalena Bahrami er indbegrebet af en passioneret ejerleder, som går forrest i branchen. Hun har på baggrund af egne erfaringer inden for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked formået at gøre BlueCollar til det, som virksomheden er i dag, og man er ikke i tvivl om, at tillid er grundstenen i hele virksomheden. Det er kort sagt derfor, at Magdalena i dag modtager prisen som temaprisvinder på Fyn,” udtaler Mikael Johansen, partner i PwC i Odense, og fortsætter:

”Tillid er afgørende i det danske samfund, da tillid skaber sammenhængskraft og bidrager til vækst og udvikling. Vi tror på, at fremtidens vindere er dem, der lykkes med at skabe tillid til deres kunder, medarbejdere og øvrige stakeholders, og Magdalena Bahrami er derfor til stor inspiration for andre ejerledede virksomheder.”

Tillid og andre kerneværdier

Hos BlueCollar A/S arbejder Magdalena Bahrami i høj grad ud fra tillid, men i lige så høj grad ud fra kerneværdier som ligestilling, etik og moralsk ansvar.

”Årets temaprisvinder på Fyn påtager sig et imponerende samfundsansvar særligt inden for beskæftigelse, som jo er brændstof til dansk vækst, ligesom hun er bevidst om, at tillid skaber sammenhængskraft og bidrager til vækst og udvikling. Derfor har Magdalena Bahrami vundet temaprisen på Fyn,” fortæller centerdirektør i Nykredit, Lars Holm.

Ifølge Louise Riisgaard, markedsdirektør i Dansk Erhverv, er Magdalena Bahramis fokus på tillid afgørende for virksomhedens succes og grunden til, at hun vinder prisen i dag.

”Magdalenas egen baggrund er grobund for den succes, som hun har skabt med BlueCollar i dag. Hun er ambitiøs og går forrest i branchen. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om en temaprisvinder, hvor tillid er grundstenen i virksomheden og en afgørende faktor for virksomhedens succes, og hun er derfor til stor inspiration for andre ejerledede virksomheder,” udtaler Louise Riisgaard, markedschef i Dansk Erhverv.

Årets Ejerleder i region Fyn
Vinderen af Årets Ejerleder 2018 i region Fyn blev Henrik Anker, ejerleder i Gibotech A/S. Gibotech A/S blev etableret i 1984, og i dag udvikler, installerer og servicerer virksomheden højteknologiske automationsanlæg. Virksomheden har fokus på at skabe unikke robot- og automatiseringsløsninger med kunder og medarbejdere i centrum.

Fakta om Årets Ejerleder 2018

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 15. gang. Årets tema er tillid.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 8. november 2018 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.

KILDE: pwc

Temaprisvinder ved Årets Ejerleder 2018

Temaprisvinder ved Årets Ejerleder 2018

Book et møde

Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde hos dig, hvor du kan høre mere om vores vikarservices.

Ring nu tlf. +45 702 35 702

E-mail: info@bluecollar.dk