Skip to main content

Soft & Teknik – specialiseret el-arbejde til PtX-projekt

I forbindelse med et større energiprojekt rekrutterede vi 40 højtkvalificerede rumænske elektrikere til Soft & Teknik. Opgaven var projektbaseret og højt specialiseret med store krav til både tekniske kompetencer og dokumentation.

Om Soft & Teknik og projektet

Soft & Teknik er et dansk projekthus med speciale i tekniske installationer og el-arbejde på komplekse anlægsprojekter.

Projektet var en del af opførelsen af et Power-To-X anlæg i Kassø nær Rødekro for European Energy. Her produceres grøn e-metanol baseret på vedvarende energi fra en nærliggende solcellepark.

Anlægget er et godt eksempel på sektorintegration, hvor elproduktion, brændstof og fjernvarme kobles sammen i én samlet løsning.

"BlueCollar leverede et stærkt hold elektrikere med et højt fagligt niveau, som kunne gå direkte ind i et teknisk komplekst projekt. Hele processen – fra rekruttering til opstart – fungerede gnidningsfrit, og vi oplevede en samarbejdspartner, der forstod vores krav og reagerede hurtigt. Det gav tryghed i projektet og sikrede, at vi kunne holde fremdriften."

– Henrik Solo Larsen, Pladschef

Specialiserede kandidatkrav

Opgaven krævede elektrikere med specifikke kompetencer og erfaring fra mangeartede tekniske installationer. Der var bl.a. krav om:

  • Evne til at læse kabelplaner og el-diagrammer
  • Erfaring med tilslutningsarbejde og eltavler
  • Trækning af tunge kabler og opbygning af kabelbakker
  • Forståelse for 3D-tegninger og komplekse installationer
  • Erfaring med Roxtec kabelgennemføringer
  • Diverse certifikater, herunder Manitou (teleskoplæsser)

Pga. de høje tekniske krav blev alle 40 elektrikere rekrutteret fra Rumænien, hvor vi historiske har rekrutteret mange højtuddannede elektrikere med specialiseret erfaring.

360-graders løsning: Rekruttering, ressourcer og service

Vi håndterede hele processen fra start til slut. Rekrutteringen blev gennemført målrettet via vores brede netværk i Rumænien, hvor vi fandt relevante profiler med den rette tekniske baggrund.

Alle kandidater blev screenet med fokus på erfaring og dokumentation, hvorefter vi validerede deres certifikater og kompetencer, inden de blev præsenteret.

Efter godkendelse stod vi for opstart og koordinering, så bemandingen kunne integreres effektivt i projektet. Vi leverede det nødvendige værktøj til vikarerne, så de kunne indgå direkte i arbejdet fra første dag.

Veloverstået projekt og videre samarbejde

Soft & Teknik fik hurtigt adgang til 40 kvalificerede elektrikere, der kunne indgå i et komplekst og teknisk krævende projekt uden forsinkelser.

Vi sikrede stabil bemanding gennem hele projektperioden. Projektet er nu veloverstået, og samarbejdet har efterfølgende udviklet sig videre. Vi leverer pr. dato for udgivelse af denne case fortsat kandidater til Soft & Teknik på andre projekter.

BlueCollar A/S
Vikarbureau på Fyn
Udenlandsk arbejdskraft
Agerhatten 27 B, indg. 4 st.
Odense SØ, 5220
CVR 32095828

BlueCollar A/S © - All Rights Reserved - Udviklet af: Marginal Reklamebureau