Hyr murervikarer til dit byggeprojekt

Mangler du hænder? Kom i mål med dit næste murerprojekt med kompetente murervikarer.

murervikar i gang med arbejdet
BlueCollar-Square
BlueCollar-Arbejdskraftudengraenser

Kvalificeret arbejdskraft er alfa og omega for din virksomheds succes og omdømme. Men det kan være en lang og bekostelig proces at rekruttere de rette medarbejdere.

Vores faglærte murervikarer er fleksible, målbevidste og dygtige og altid klar på at føre dit næste projekt sikkert i mål.

Alle murervikarerne er udvalgt på baggrund af både deres faglige og sociale evner. De har alle dokumenteret praktisk erfaring fra en lang række tidligere projekter og trives med at arbejde i teams.

De er desuden vant til at arbejde sammen med fagpersoner inden for forskellige felter – bl.a. elektrikere, tømrere, malere og CNC-operatører.

Arbejdsområder

Blandt vores murervikarer finder du mange forskellige kompetencer. Uanset om du har brug for ekstra hænder til nybyg, renovering eller specialistopgaver, kan vi hjælpe med at dække dig godt ind: Vores vikarer har forskellige fagspecialer, hvilket betyder, at vi altid har den rette kandidat til at udføre din opgave.

Kompetenceområderne spænder bl.a. over følgende:

  • Opmuring af fx huse, læmure og vægge
  • Pudsning af facader, vægge mm.
  • Lægning og opsætning af klinker/fliser
  • Tagarbejde fx lægning af tagsten
  • Støbning af gulve og sokler
  • Restaurering af murværk
  • Opsætning af badeværelser
  • Gennemgang af ejendom og tilstandsrapport ved hushandel.

Vi rekrutterer altid individuelt til hver enkelt kunde. Det er vigtigt for os, at vi finder den helt rette håndværker til din virksomhed. Derfor rekrutterer vi udelukkende fra vores egen database af kompetente kandidater.

Sådan rekrutterer vi de bedste murervikarer

Gennem 11 års fokuseret rekrutteringsarbejde har vi opbygget en stor database med specialiseret arbejdskraft, som kan hjælpe dig og din virksomhed i spidsbelastede perioder.

Hver eneste dag beskæftiger vi hundredvis af vikarer. Mange af dem er murervikarer, som varetager forskellige opgaver inden for murerfaget.

Hele rekrutteringsprocessen bygger på tryghed, tillid og trivsel. Det er vigtigt for os, at vi rekrutterer de rette mennesker til de forskellige opgaver. Derfor lægger vi stor vægt på: 1) at du får dit rette match første gang, og 2) at vores murervikarer kan løfte den arbejdsbyrde, de bliver sat til at udføre.

Vi står til rådighed, næste gang du mangler arbejdskraft – så tøv ikke med at kontakte os. Har du lyst til at benytte den samme murervikar til dit næste projekt? Så hjælper vi naturligvis med at få den næste aftale på plads, så du kan komme hurtigt videre.

Lad os om det administrative – så kan du nyde gavn af pålidelig arbejdskraft

Ønsker du at blive suppleret på arbejdskraft? Vi tilbyder altid en åben og uforpligtende dialog. Og vi tager ikke imod en opgave, hvis ikke vi er 100% sikre på, at vi kan stille med det rette mandskab.

Når du hyrer en murervikar gennem os, kan du trygt læne dig tilbage og få mest mulig gavn af din murervikar. Vi tager os nemlig af alt det administrative. Både rekruttering, kontrakt, overenskomst og løn, men også forhold som husning og evaluering.

Med andre ord: Vi tager os af det praktiske, så du kan tage godt imod din nye arbejdskraft.

Vilkår og pris på murervikarer

Når du hyrer en murervikar, hyrer du kun til den enkelte opgave. Du binder dig altså ikke til aftaler, som rækker ud over det enkelte projekt.

Vi aftaler altid en fast pris for det enkelte projekt. Alt efter hvilken type opgave du skal have hjælp til at få løst, finder vi en pris, der matcher projektet og dets omfang. Prisen afhænger nemlig af faktorer som mandetimer, de efterspurgte arbejdsopgaver samt projektets størrelse.

Vikarernes arbejdsløn afhænger af din virksomheds faste priser. Vi aftaler lønfundamentet ud fra jeres gældende overenskomst – og altid i samarbejde med dig og din virksomhed.