Hvad er en rammeaftale? Vores bedste tips til at sikre gode rammeaftaler i byggeriet

Udstrakt hånd for at illustrere rammeaftale
BlueCollar-Square-Dark
BlueCollar-Arbejdskraftudengraenser
Picture of Af Casper Sørensen

Af Casper Sørensen

Driftschef

Rammeaftaler kan være særdeles lukrative og meget vigtige for byggevirksomheder. Rammeaftaler giver nemlig en stabil og forudsigelig indtjening, ofte langt ud i fremtiden.

Herunder vil vi gennemgå de vigtigste fakta om rammeaftaler, ligesom vi giver vores bedste tips til at vinde rammeaftaler.

Table of Contents

Hvad er en rammeaftale?

En rammeaftale er en fast aftale mellem ordregiver og leverandør, der angiver de faste rammer for en række fremtidige kontrakter. Det kan f.eks. være en aftale mellem staten og en entreprenør om opførelse af flere store byggerier på samme område indenfor en 4-årig periode.

En rammeaftale kan maksimalt have en varighed på 4 år.

En rammeaftale skal følges så tæt som muligt af begge parter, præcis ligesom en kontrakt skal.

Når man laver en rammeaftale, indgår man en fast aftale om de forudsigelige elementer af fremtidige kontrakter mellem ordregiver og leverandør. Det er f.eks. priser og mængder, der allerede nu kan fastsættes.

Rammeaftale i udbud – hvordan fungerer det?

En rammeaftale med det offentlige som ordregiver sendes i udbud – og det kan foregå på forskellige måder, alt afhængig af opgavens størrelse. Læs mere om tærskelværdier og udbudsregler

Når først rammeaftalen er vundet, kan de enkeltstående kontrakter under rammeaftalen indgås individuelt.

Rammeaftale vs kontrakt – hvad er forskellen?

En rammeaftale skal vindes, præcis ligesom en enkeltstående kontrakt skal i f.eks. en licitation eller ved et underhåndsbud. Forskellen på de to er, at en kontrakt er mere detaljeret, end en rammeaftale er.

En rammeaftale er således en skitseret plan for en række enkeltstående fremtidige kontrakter, der definerer hver deres opgave og aftale.

Rammeaftale skabelon

Statens Indkøb har lavet en god standardskabelon. Download den her.

Generelt skal følgende defineres i en rammeaftale:

  • Omfanget af samarbejdet
  • Hvordan arbejdet skal organiseres
  • Hvor lang tid der skal bruges
  • Hvilke materialer og varer der skal bruges
  • Hvilket mandskab der skal bruges
  • Priser og betalingsvilkår

Og meget andet.

Sådan vinder du en rammeaftale

At vinde en rammeaftale er ikke meget anderledes end at vinde en kontrakt – eller at mestre tilbudsgivning.

Vi anbefaler, at du har særligt fokus på følgende parametre:

  • Sæt dig godt ind i udbudsmaterialet – bedre end de bedste konkurrenter. Spot de vigtige detaljer, så du kan fremhæve de vigtigste pointer i dit tilbud
  • Plej dit netværk og indgå i værdiskabende dialoger med relevante aktører. Spørg ordregiver om forhold, du er i tvivl om
  • Hav 100% styr på dokumentationen! Dokumentationskravene har aldrig været højere, og det er dit job at have så godt styr på dem som overhovedet muligt

Og helt generelt: Fokuser på grundighed. Jo grundigere du er, desto nemmere er det for ordregiver at se, at du er den rette til at vinde rammeaftalen.